Vores undervisning
SVØM Slagelse
Korsørs mål er at tilbyde den bedste undervisning for vores medlemmer.
Vi underviser efter
moderne svømnings principper, og sætter en stor ære i at læring skal ske
igennem leg. Vi underviser efter det enkelte barns niveau og behov. Vi arbejder
med udviklingen af de 4 grundelementer i vand; balance, elementskifte,
vejrtrækning og bevægelse. Du vil derfor opleve, at vi ikke altid træner
klassisk svømning i en undervisningstime, men arbejder med udviklingen af et af
de elementer, som er en forudsætning for at lære at svømme.
Undervisning
efter Svømmeskolekonceptet
Vi underviser ud fra
DGI’s svømmeskolekoncept.
Her får hvert barn i svømmeskolen en bog - Min svømmebog - hvor både barnet og forældrene kan følge med i hvor langt barnet er i sin svømme mæssige udvikling.
I den bog er er der beskrevet hvad de forskellige niveauer i svømmeskolen indeholder og hvad man skal kunne for at kunne svømme på de enkelte niveauer.
Flere gange i løbet af sæsonen vil der blive afholdt mærkedage, hvor det enkelte barn afprøver sig selv - sammen med resten af holdet. Barnet modtager et klistermærke som bevis for at have opnået de enkelte niveauer i bogen og disse klistermærker kan man sætte forskellige steder i bogen.
Hvis du vil vide mere om dette så kontakt endelig én af vores to svømmeskoleledere og de vil fortælle dig meget mere om det.
Praktisk
Når man tilmelder
sig et undervisningshold, skal man stå omklædt og klar i hallen, på det tidspunkt
ens hold starter. Instruktøren vil starte med at krydse de fremmødte elever eventuelt på en tablet.
Herefter starter undervisningen.
Vi anbefaler, at
børn fra 3-års alderen bruger svømmebriller.
Det er vigtigt at
man er rask, ikke har spist et stort måltid lige inden og at man har været
ordentligt på toilettet, så vi undgår fækalier i vandet, og dermed
aflysninger.
Flytte hold
Ønsker I at flytte
hold, evt. efter opfordring fra jeres instruktør, kontakt da vores kontor,
enten på mail eller telefonisk på, hvorefter vi hjælper jer med at flytte hold. Vi opfordrer til, at I forinden
har orienteret jer om eventuelle ledige pladser, via vores tilmeldingsmodul, så
I ved hvornår det passer jer bedst.
Aflysninger
Vi bestræber os
naturligvis på, ikke at have aflysninger af undervisningen, udover allerede
planlagte aflysninger ved sæsonstart, jf. vores kalender. Ved uforudsete hændelser, så som
fækalier, tekniske reparationer/nedbrud eller pludselig opstået sygdom, vil I
hurtigst muligt modtage besked omkring aflysningen.
Som det fremgår af
klubbens medlemsbetingelser, gives der ingen reduktion, refusion eller
erstatningsundervisning, når undervisningen må aflyses pga. ovenstående årsager
eller andre uforudsete hændelser.
Hvis vi er nødsaget
til at aflyse en undervisningsgang, melder vi det enten ud via mail eller sms,
alt efter tidsrammen, så derfor er det vigtigt at jeres kontaktoplysninger i
jeres profil er opdateret og korrekte.
Melde afbud
Hvis du kun er
fraværende én enkelt eller to gange, er det nok at sige det til instruktøren
undervisningsgangen før, og hvis du er syg en enkelt gang, behøver du ikke
melde afbud. Hvis du er fraværende mange gang i træk, vil vi meget gerne høre
det på kontoret via mail så vi kan give instruktøren besked. Du vil aldrig blive afmeldt dit hold pga.
fravær.
Spørgsmål til
svømmeundervisningen
Instruktøren
koncentrerer sig om deres svømmerne, så hvis du har spørgsmål til selve
undervisningen, så opfordrer vi til, at du kontakter en af vores to
svømmeskoleledere svømmekonsulenterne som løbende er til stede i hallen eller
på kontoret. Hvis du har brug for det kan de også kontaktes på mail Særlig information
omkring dit barn, som det er relevant for instruktøren at vide, såsom diagnoser
som f.eks. ADHD, autisme, nedsat hørelse, slem vandskræk mm. er vi glade for,
at I fortæller til instruktøren, så de ved hvordan det bedst håndteres. Øvrige
emner bedes du kontakte svømmeskolelederne omkring, så skal de nok videregive
informationen til instruktøren.
Svømmeskolelederne
Camilla og Pernille
er klubbens to svømmeskoleledere – dem vil du løbende møde i vores to haller.
Hvis du ikke lige møder én af dem er du meget velkommen til at kontakte dem
enten på mail eller telefon.